|
|
|
Årsberetning 2009 fra grupperådsformanden. Jeg vil gerne på grupperådets vegne ønske jer et godt nytår. Vi vil gerne takke Torsten Ringgaard for , at KFUM Spejderne må afholde nytårsparaden i forbindelse med gudstjenesten. Endeligt vil vi takke menighedsrådet for, at vi nu på 7. år må låne kirkehuset. Vi kunne slet ikke forestille os, at være andre steder når vi nu er så mange. Hele Egebjerg Gruppen vil gerne sige en stor tak til Knud Erik for sin indsats som webmaster/redaktør gennem de sidste ca. 20 år, hermed vil vi også byde Bent Larsen velkommen som ny webmaster og han kan kontaktes på helenaogbent@privat.dk. Vi er stadige mange i gruppen, 118 aktive spejdere, hvoraf de 21 er ledere. Det er ikke et mål i sig selv at være en stor gruppe men det giver grundlag for at lave godt spejder arbejde. Vi har i Gruppen valgt at tage på Korpslejer i Skive i år, derfor håber vi på god opbakning til turen. Det er en stor lejer med ca. 16.000 deltagende og der er mulighed for familie camping. Vi vil hermed også sige en stor tak til vores ledere for det stor arbejde, de har gjort for vores børn. De bruger mange timer på, at vores børn kan komme til deres ugentlige spejderaften, på spejderdage og weekendture samt på det forgangne års sommerlejre. Det er fuldt ud deres fortjeneste at vores medlemstal er meget stabil, men vi i grupperådet er vi godt klar over at der er trukket store veksler på de 21 ledere i 2009, for spejderne har som andre ungdomstilbud stadig behov for at tiltrække yderligere frivillige voksne hjælpere. Så er der nogen her som enten selv eller som kender nogen, der gerne vil være spejderleder, så henvend jer venligst til et grupperådsmedlem eller en af lederne. Som forældre oplever vi det hele lidt udefra, men engang imellem er det os som må tage en tørn. Her tænker vi på opgaver som er med til at sørge for et økonomisk grundlag for aktiviterne, og der skal en del penge til for at holde kontingent og tur priser nede på nuværende niveau. I 2009 har i været flinke til at stille op til uddeling af telefonbøger, købe benzin på OK kort med støtte til spejderne og til at give en hjælpende hånd med kørsel, rengøring kagebagning m.v. Det skal i alle have en stor tak for. Det betyder meget for vores ledere samt grupperåd at have nogen at trække på. Vi er meget glade for jeres opbakning, herunder jeres deltagelse i PR-weekend samt juletur. Det betyder meget for os og jeres børn. Erik Wiuf vores nuværende husmand træder ud af grupperådet da han ikke har børn, som er spejder mere. Vi har lagt sedler rundt på bordene vedr. hvad vi hver især er gode til og som kan være til gavn for spejderne, hvis i vil udfylde sådan en i dag inden i går hjem samt skrive navnet på jeres spejder og om de er evt. trop eller ulv. Afslutningsvis vil vi gerne takke de sponsorer, der har hjulpet os med velvilje og naturalier ved arrangementer. Tak til jer alle sammen for det gode samarbejde i 2009 . Opdateret
2010-01-29
af Bent Larsen
|

